T-shirts til firmaevents er en af de ordrer vi laver oftest. Messer, teamdage, åbent hus, sponsorater, velgørenhedsløb – situationerne er mange, men spørgsmålene er de samme: hvilken model, hvilket tryk, og kan vi nå det? Her er vores svar.

Hvad skal t-shirten kunne til et firmaevent?

En firmaevent-t-shirt har typisk tre opgaver: den skal skabe synlighed for virksomheden, den skal se professionel ud på dagen – og den skal helst kunne bruges igen bagefter. Det stiller krav til både model og tryk.

Valg af model

Undgå den billigste kampagnemodel hvis t-shirten skal repræsentere jer udadtil. En t-shirt der hænger dårligt eller ser slidt ud efter to timers brug sender det forkerte signal. Vi anbefaler typisk en mellemkvalitet i bomuld eller bomuld-blanding – den sidder godt, holder dagen igennem og er til at betale selv i større antal.

Skal alle medarbejdere bære den, så bestil i god tid og sørg for at samle størrelserne ordentligt. Det er det vi ser gå galt oftest – ikke trykket, men størrelserne der mangler.

Valg af tryk til firmaevents

DTF-tryk er standardvalget til firmaevents. Ingen opstartsomkostninger, fuld farve og holdbart resultat. Har I et simpelt logo i én eller to farver og skal bruge 100 styk eller mere, kan serigrafi være billigere per styk og giver et endnu mere holdbart resultat.

Tryk på brystet er det mest almindelige. Tryk på ryggen – enten alene eller kombineret med brysttryk – virker godt til events hvor I bevæger jer rundt og skal ses fra begge sider.

Hvornår skal I bestille?

Vores standardleveringstid er op til 10 hverdage fra godkendt korrektur. Har I travlt, tilbyder vi express på 1–3 hverdage. I særlige tilfælde kan vi levere samme dag – ring til os og fortæl hvad I har brug for.

Tommelfingerregel: bestil mindst 2 uger før eventet. Det giver tid til korrektur, eventuelle justeringer og levering uden stress.

Hvad med filen?

Har I et logo klar i vektorfil (AI, EPS eller PDF), er vi i gang med det samme. Har I kun en JPG eller PNG, vurderer vi om kvaliteten er tilstrækkelig. Mangler der en vektorfil, tilbyder vi rentegning for 349 kr. – I får filen retur og ejer den fremover.

Kommuner og offentlige institutioner

Vi udsteder EAN-faktura til kommuner, regioner og offentlige institutioner – uden beregning. Opgiv blot jeres EAN-nummer ved bestilling.

Klar til at bestille?

Send os en mail med antal, logo og dato for eventet – så sender vi tilbud og layout retur, normalt samme dag. Se vores sortiment af t-shirts med tryk og find den model der passer til jeres event.

Vi har lavet tryk til firmaevents fra vores trykkeri i Nibe siden 1976. Vi kender presset op til en deadline.