Guide
EN ISO 20471 vs. EN 17353 – hvad er forskellen?
Af Thomas Reberholt, Tex-Tryk. Thomas driver Tex-Tryk i Nibe og arbejder professionelt med tekstiltryk.
Det korte svar
EN ISO 20471 er standarden for professionel high-visibility beklædning i højrisiko-situationer – fx vejarbejde og byggepladser – med faste krav til klasse 1, 2 og 3. EN 17353 er standarden for synlighedsudstyr beregnet til situationer med mellem risiko, med friere krav til farver og design. Kort sagt: høj risiko → EN ISO 20471, mellem risiko → EN 17353. Hvilken der er relevant i en konkret situation, afhænger af risikoen – og i arbejdssituationer af arbejdsgiverens risikovurdering.
Hvad dækker EN ISO 20471?
EN ISO 20471 gælder beklædning, der skal gøre bæreren synlig i professionelle situationer, hvor det kan koste liv at blive overset. Standarden stiller faste krav til mængden af fluorescerende baggrundsmateriale og refleks (klasse 1, 2 og 3), til baggrundsfarverne og til refleksbåndenes bredde og placering. Kravene og klasserne har vi gennemgået i EN ISO 20471 forklaret.
Hvad dækker EN 17353?
EN 17353:2020+A1:2025 dækker “udstyr med forøget synlighed til situationer med middel risiko”. Det kan blandt andet være relevant i visse fritids- og trafiksituationer – fx for motionister og cyklister, der skal ses, uden at der er tale om højrisiko-arbejde. Om en konkret situation kalder på certificeret udstyr, afhænger af risikoen og eventuelle krav fra arbejdsgiver eller arrangør.
Standarden afløste to ældre standarder: EN 1150 (synlighedsbeklædning til ikke-professionel brug) og EN 13356 (synligheds-tilbehør som fx løsthængende reflekser). Bemærk: Aktivt lys – LED-veste og lignende – er ikke omfattet af EN 17353.
Typerne i EN 17353: A, B og AB
Hvor EN ISO 20471 bruger klasser, bruger EN 17353 typer, der handler om, hvornår på døgnet udstyret virker:
- Type A – kun dagslys: fluorescerende materiale, der øger kontrasten og synligheden i dagslys og tusmørke, men uden refleks til mørke.
- Type B – kun mørke: retroreflekterende udstyr, der virker i lygteskær. Underopdelt i B1 (løsthængende reflekser), B2 (bånd om arme/ben) og B3 (refleks på beklædning, fx torso).
- Type AB – både dag og mørke: kombinerer fluorescerende materiale og refleks.
En forskel med praktisk betydning: EN 17353 tillader flere fluorescerende farver end EN ISO 20471 – det giver friere design til fritids- og eventbrug.
Forskellene i én tabel
| EN ISO 20471 | EN 17353 | |
|---|---|---|
| Risikoniveau | Høj risiko | Mellem risiko |
| Typisk anvendelse | Professionelt arbejde: vejarbejde, byggeplads, lager, beredskab | Fritid og færdsel med behov for synlighed – afhængigt af situationen |
| Dagslys | Krav i alle klasser (fluorescerende materiale) | Type A og AB |
| Mørke | Krav i alle klasser (refleks) | Type B og AB |
| Klassifikation | Klasse 1, 2, 3 (mængde af synligt materiale) | Type A, B1/B2/B3, AB (hvornår udstyret virker) |
| Farver | Fluorescerende gul, orange-rød og rød | Flere farver tilladt |
| Professionelt arbejde i høj risiko | Dækket | Ikke tilstrækkeligt |
| Gældende udgave | 2013 + Amd 1:2016 (revision undervejs) | 2020 + A1:2025 |
Hvad dækker ingen af standarderne?
Aktivt lys (LED-veste, lygter) er ikke omfattet af nogen af de to standarder – det kan supplere reflekser, men er ikke certificeret synlighedsudstyr i standardernes forstand. Og situationer med lav risiko er ikke reguleret af de to standarder – men arrangører, arbejdsgivere eller konkrete forhold kan stadig stille krav om synlighedsudstyr eller gøre det til et fornuftigt valg.
Hvordan vælger du i praksis?
Stil to spørgsmål: Hvor farlig er situationen? og hvornår skal udstyret virke?
- Professionelt arbejde omkring trafik eller maskiner → EN ISO 20471, klasse efter arbejdsgiverens risikovurdering.
- Fritid, motion og færdsel i mørke → her kan EN 17353-mærket udstyr være relevant, fx type AB, der virker både dag og nat.
- Events og branding → vurdér situationen og eventuelle krav fra arrangøren; er der ingen særlige synlighedskrav, vejer farver, komfort og trykflade ofte tungest.
Er du i tvivl, så start med Hvilken refleksvest skal jeg vælge? Skal vestene bære logo eller navn, kan du se mulighederne på vores side med refleksveste med tryk – og hensynene ved tryk på certificerede modeller står i Må man trykke logo på en EN ISO 20471-refleksvest?
Ofte stillede spørgsmål
Er en EN 17353-vest “ulovlig” på en byggeplads?
Standarden i sig selv afgør det ikke – det gør arbejdsgiverens risikovurdering. Kræver risikovurderingen certificeret high-visibility beklædning, skal det være EN ISO 20471, og så rækker en EN 17353-vest ikke.
Hvad skete der med EN 1150 og EN 13356?
Begge er trukket tilbage og afløst af EN 17353 i 2020. Udstyr, der stadig kun mærkes efter de gamle standarder, er certificeret efter tilbagetrukne krav.
Tæller en LED-vest som certificeret synlighedsudstyr?
Aktivt lys er ikke omfattet af hverken EN ISO 20471 eller EN 17353. En LED-vest kan supplere reflekser, men den kan ikke erstatte certificeret udstyr, hvor det kræves.
Kan børneveste være EN 17353-certificerede?
EN 17353 kan være relevant for synlighedsudstyr til ikke-professionelle brugssituationer. Om en konkret børnevest er certificeret efter EN 17353, skal fremgå af producentens dokumentation og vestens mærkning.
Kilder og faglig kontrol
Artiklen bygger på DS/EN ISO 20471:2013 (inkl. Amd 1:2016) og DS/EN 17353:2020+A1:2025 – scope, typer og afløste standarder – samt ISO’s statusoplysninger om den kommende revision af ISO 20471.
- ISO 20471:2013 – status og revisionshistorik (iso.org)
- EN 17353:2020+A1:2025 – konsolideret udgave (europæisk standardorganisation)
- DS/EN 17353:2020 – Dansk Standard (webshop.ds.dk)
Senest fagligt kontrolleret: 29. august 2026 af Thomas Reberholt, Tex-Tryk.