Hvordan farver jeg tekstil

Alle danskere kender følelsen af at være blevet træt af et stykke tekstil, som ender i bunden af skabet. Måske har man gået med det for mange gange, eller måske har man slet ikke fået det brugt. “Hvordan farver jeg tekstil?” bliver et relevant spørgsmål, når man står med et stykke tøj, der føles kedeligt, eller som har en forkert farve. Men frygt ej, der er hjælp at hente. Dette skyldes mange gange, at vi simpelthen søger fornyelse eller ønsker at tilpasse vores garderobe til vores nuværende smag og behov.

Tekstil kan være en stykke tøj, men det kan også være et kedeligt viskestykke, måske et kokke-viskestykke, som vi alle sammen kender. Et andet aspekt for at følge denne nemme guide er, at man vil spare nogle penge. Dette er både sjovt, men også lidt kreativt, som man kan kombinerer en helt almindelig hverdag med. Måske ender det med, at dette stykke kedelige tekstil bliver dit nye yndlingsklæde.

Det hele handler selvfølgelig om, at farve selv, at omfarve et stykke tekstil. Man kan nemt gøre det selv, men det anbefales dog, at man ikke starter på et par dyre jeans, som har ligget gemt i skabet, fordi man ikke har kunne nænne at smide dem ud. Start derfor i stedet med, de førnævnte viskestykker. Dette er en meget økonomisk måde, også at få lidt sjov ind i hverdagen.

Hvor kan de købes?

Disse “farve-selv-farver” kan købes mange steder. De kan eksempelvis erhverves i Føtex og Matas. Der findes nogle forskellige mærker, men det er bare at prøve sig frem. Farverne står oftest gemt ved siden af andre rengøringsmidler, klude osv. Farverne kan både anvendes i maskinvask og til vask i hånden. Hvis man vælger sidst nævnte løsning, vil det nok tage nogle timer, men man er sikret det bedste resultat, og hvis man ønsker lidt sjov ud af selve processen, så er det helt klart den løsning man skal vælge, da man kan se, hvordan tekstilet udvikler sig, og bliver til noget helt andet, end hvad det startede med at være.

Hvordan farver jeg tekstil?

En pose med stoffarve vil kunne farve op til 250 g stof. Hvis man vasker i større mængder, vil farvenuancen blive lysere. Men det er bare med at prøve sig frem, man vil nok aldrig nå det præcise forestillede resultat. En pose eller et brev med stoffarve koster omkring 50 kroner og indeholder 50 g farve. Det er en meget billig måde, at få et nyt stykke tekstil ud af et gammelt.

Godt at vide
Når du vasker de farvede tekstiler de første par gange efter farvningen, er det en god idé, at vaske det separat. Dette skyldes, at der kan sidde restfarve på tekstilerne endnu. Det vil være ærgerligt, at ødelægge resten af dit tøj, ved at smide et stykke farvet tekstil ind til det andet tøj, som du ellers var så glad for.
Der er noget stof der er bedre end andet til farvning. Her drejer det sig om, bomuld, lærred og viskose. Uld, silke og en refleksvest i polyester samt bomulds blandinger vil også tage i mod farven, men vil blive en anelse lysere i farven, da de ikke tager ligeså godt imod.
Ligeledes er der stof, som du ikke kan farve, her er der tale om syntetiske tekstiler, ren polyester, akryl, nylon og stof, som har fået en speciel behandling og derfor ikke har en overflade, som kan tage imod.
Hvis du er i tvivl om, hvad et stykke tekstil er lavet af, så kan du altid tjekke det, på det lille “irriterende” skilt, som sidder på indersiden eller i siden. Dette skilt kaldes også for en vaskeanvisning.
Vejledning
  • Vej de udvalgte tekstiler. Vask det grundigt og lad det være vådt.
  • Brug gummihandsker og eventuelt forklæde, for at mindske, at du får farve på andre uønskede tekstiler.
  • Opløs farven i 500 ml varmt vand – rør godt rundt.
  • Fyld nu en balje med 6 liter varmt vand (ca. 40 grader).
  • Tilsæt 250 g almindelig køkkensalt.
  • Tilsæt farven og rør grundigt rundt.
  • Læg nu tekstilet i farvebadet.
  • Tekstilet holdes i bevægelse i 15 min, for bedste resultat. Derefter med jævne mellemrum de næste 45 min. På den måde undgår man, at farven lægger sig ét sted.
  • Skyl nu tekstilet i koldt vand og vask det derefter i varmt vand. Herefter må tekstilet ikke få varme eller direkte sollys under tørring.
  • Hæng det eksempelvis til tørre i brusekabinen, hvor vandet kan få lov at løbe af. Vandet kan stadig indeholde farve.

Vil du hellere købe nyt tekstil, så kan du se vores sortiment her

Leave a Reply