Hvad er Ftalater ?

Ftalater er omtalt overalt, som det rene gift, men ved vi overhovedet hvad ftalater er og hvorfor man stadig anvender dem rundt omkring i forskellige produkter. Én ting er i hvert fald sikker, ftalater er ikke sundt for kroppen, og man bør undgå dem bedst muligt.

Hvad er Ftalater?

Ftalater skrives også som Phthalater og er en væske, som anvendes i forskellige plastik produkter. Denne væske er farveløs, vandopløselig og højtkogende. Ftalat anvendes for at blødgøre diverse plastikker, såsom PVC-plast: maling, kosmetikprodukter, badeforhæng, voksdug, sexlegetøj, regntøj, gummistøvler, ringbind, dørmåtter, elledninger og ikke mindst tryk på tøj. Faktisk anvendes Ftalater på næsten alle tænkelige bøjelige plastikprodukter, med mindre andet er oplyst. Ftalater er farveløst og har ingen eller en svag lugt, hvilket kan gøre den umulig at spotte. Disse Ftalater er lavet af olie, som nemt kan forveksles med en klar vegetabilsk olie. Rundt om i hele Europa produceres der ca. 1 million tons ftalater hvert eneste år. Heraf anvendes ca. 90 % til at blødgøre PVC.

Hvorfor er de farlige?

Ftalater omtales som regel som en samlet gruppe, på trods af, at det ikke helt hænger sådan sammen. Det er faktisk ikke alle ftalater, som er farlige eller problematiske, men mange af dem er. Mange mener, at ftalaterne har en negativ virkning på østrogen på både dyr og mennesker. Det vil sige, at de er med til at lave hormonelle forstyrrelser. Derudover belaster ftalater miljøet. Ftalater anvendes i mange former for plastik, eksempelvis overnævnte. Disse Ftalater binder sig faktisk ikke direkte til den plast de skal gøre bøjelig eller smidig. Da de er vandopløselige betyder det, at de hele tiden afgives fra materialet eller produktet. Det er netop her, ftalaterne bliver farlige for osman har hos fisk, padder og krybdyr konstateret hormonelle forstyrrelser, og mener, at det skyldes, at disse ftalater render ud i spildevandet, og derved forurener vores miljø. Det er ikke kun kvinder og dyr der lider under disse giftige stoffer. Man har endvidere mistanke om, at ftalaterne skader mænds sædkvalitet, hvoraf man konkluderer, det stærkt faldende antal af nyfødte med misdannelser rundt om i verden. Den mest risikofyldte måde, at optage disse ftalater er, ved direkte kontakt. Dette kan være i form af, et barn der sutter på et materiale, som indeholder ftalater. Eftersom ftalater er vandopløselige kan disse også påvirkes af klimaet, ved eksempelvis indeklima, fugt eller rimfrost. Husk på, at der findes ftalater i mange flere materialer end du tror, både i ledninger, fugemasse og vinyl gulve. Man har endvidere opdaget en kraftig forurening i miljøet, da mange af de materialer vi smider ud ved almindeligt affald indeholder ftalater. Derfor er det vigtigt, at vi hver især begynder at tænke os om, når vi sorterer i affaldet. Det er meget vigtigt, at PVC, både blødt som hårdt, afleveres på kommunens genbrugsstation. Hvis ftalaterne får lov at ligge længe i naturen, frigives mange ftalater, og derved ender de i vores grundvand, som vi drikker direkte fra hanen, i eksempelvis et glas vand.

Mere viden

I dag kan man inddele ftalaterne i to forskellige grupper, alt efter deres giftighed. Her er der tale om de ikke klassificerede ftalater og de klassificerede ftalater.  Der findes rigtig mange forskellige ftalater, men de vigtigste og mest anvendte ftalater er DEHP (di(2-ethylhexyl)ftalat, som i 2007 udgjorde omkring 18 %. Den mest anvendte ikke klassificerede ftalat er DINP (diisononyftalat), som står for 63 % af forbruget. I 2001 besluttede man, at klassificerer DEHP som reproduktionsskadelig. Det vil sige, at man på baggrund af forskellige dyreforsøg vedtog, at disse var kraftfremkaldende og mutagene, altså skadelige for arveanlæggene. Ligeledes vedtog man, at disse stoffer skulle være skadelige for menneskets reproduktionsevne.  Det skyldes, at stoffet tilhøre en bestemt gruppe af kemikalier, som omtales som CMR-stoffer. PÅ baggrund af alt den forskning, har man i følge af EU’s omfattende kemikalieforordning REACH, krævet autorisation af CMR-stoffet. Dette har derefter betydet et markant fald i anvendelsen og forbruget af netop denne type ftalat. I 1999 repræsenterede DEHP omtrent halvdelen af ftalatforbruget i EU, hvorimod den i dag kun udgør ca. 20 %, hvilket et en væsentlig forskel. Desværre gælder dette kun EU, hvilket betyder, at man i resten af verden stadigvæk benytter DEHP, som den mest anvendelige ftalat til at blødgøre PVC.

Hvordan kan man undgå dem?

Ja, det er faktisk muligt at undgå mange ftalater. Men det kræver, at man tænker sig om og holder godt øje med hvilke materialer du omgås. Selvfølgelig er det svært helt at slippe af med dem, da de nærmest findes i alt plastik. Men det kan lade sig gøre, at mindste risikoen for alle generne. Ftalater anvendes ofte pga., at det er billigt kemikalie, som gør plastik blødt og smidigt. Det er den hovedsagelige grund til, at de er så udbredte. Det kan være kompliceret at finde ud af, om et produkt indeholder ftalat, og man kan slet ikke se det, med det blotte øje. Mange gange står der heller ikke på produktet hvilken plasttype der er anvendt til produktet. Det vil sige, at man ikke med garanti kan undgå dem. De produkter du bør holde øje med, hvis du ønsker at undgå ftalater er, polypropylen (pp), polyethylen (PE) og EPDM-gummi. Disse produkter har samme virkning som ftalat, men er ikke skadelige. I Danmark stiller myndighederne visse krav til, om et produkt til et barn må indeholde ftalater. Der er endvidere forskellige regler for de forskellige aldersgrupper. Derfor kan det være sikrest at købe materialer eller produkter i Danmark, så man er bedre sikret for ftalater. Dog bør man stadig have øjnene åbne. I Danmark er der visse regler, som virksomheder skal overholde, med hensyn til ftalater. Her gælder det især børn i alderen 0-36 måneder (3 år). I denne alder er ftalater helt forbudt. Der er dog visse undtagelser, hvilket er tre bestemte ftalater (DnOP, DINP og DIDP). Disse tre ftalater er tilladt, hvis materialet ikke kan komme i munden. Disse bestemte regler gælder også, hvis det drejer sig om materialer eller produkter, som kan gøre det nemmere for små børn at sove eller blot slappe af. Dette gælder også, hvis produktet anvendes til at spise med, af eller sutte på. Her kunne der eksempelvis være tale om hagesmæk, sutteklud eller ammepude. Derimod på produkter som eksempelvis regntøj, gummistøvler, flyverdragter og tryk på tøj gerne indeholde ftalater. Hvis du er i tvivl om et produkt eller et materiale indeholder ftalater er det lovpligtigt at du kan henvende dig til producenten eller virksomhed, hvorefter de skal have givet dig et svar indenfor 45 dage. Forbrugeren har nemlig altid krav på, at få oplyst hvad produktet indeholder. Det er muligt hos Tex-tryk at købe tryk på tøj, Ftalat fri tryk 

Leave a Reply